Book
foredrag


FOREDRaG

Intet bliver, som det var!

- Heldigvis, for der er ikke et alternativ til forandringer

René Nielsen har inspireret mange tusinde medarbejdere og ledere til bedre at kunne håndtere større og mindre forandringer. Han bliver booket som inspirator i store forsamlinger for flere tusinde mennesker, har arbejdet som mentaltræner i Superligaen, og han bliver brugt på individuelt plan til at skabe tro og nye overbevisninger hos medarbejdere og ledere, der står over for store udfordringer.

Blandt de virksomheder der over tid har brugt René Nielsens evne til at skabe forandringer, finder vi Nordea og Novo Nordisk

Med udgangspunkt i sit eget liv og den forvandling han selv har gennemgået, sætter han forandring i et perspektiv, som alle kan forholde sig til – og bliver nødt til at forholde sig til. Lidt populært sagt kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få medarbejdere og ledere til at møde og håndtere forandringer for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være. René er et levende eksempel på, at enhver forandring er mulig.

Den motiverende kollega

Har I brug for et stærkt motiverende indspark udefra, så er René Nielsen en oplagt inspirationskilde. Han er en særdeles inspirerende person, der om nogen forstår, hvad der rent faktisk motiverer os som ledere og medarbejdere, når vi oplever stagnation og modvind enten som individer eller/og som gruppe.

For at du kan tage ansvar og medansvar for at motivere dig selv og andre, skal du som leder og medarbejder kende dine styrker og personlige power. I forhold til selvledelse og motivation, skal vi turde tage både de gode og ubehagelige beslutninger. Det er en udfordring for mange.

Deltagerne får bl.a. indsigt i de værktøjer René Nielsen selv har brugt på sin vej til toppen – de samme værktøjer han i dag bruger som mentaltræner. For René Nielsen handler det bl.a. om at være nærværende og turde stå frem og sige, det man tror på. Det handler om at være klar over, hvordan vi hver især påvirker de selvmotiverende faktorer, som dagligt spiller ind på vores motivation og lyst til at tage ansvar.

René udmærker sig ved, at have meget lidt fokus på begrænsninger. Livet har lært ham, at der ikke er meget, der er umuligt, hvis man har den rigtige indstilling og er motiveret.

Halv mand - Helt menneske

- Historien om en mirakuløs mand

Tænk det utænkelige. At vågne op på et sygehus og ved selvsyn konstatere, at begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer og små konflikter til at blegne.

Det utænkelige blev virkeligheden for René Nielsen. I dette inspirerende foredrag fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse – nemlig den, at han aldrig nogensinde ville få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, uanset hvem han bebrejdede, uanset hvor meget bitterhed han kunne mobilisere.

I et humoristisk og tragikomisk foredrag sættes forandringsbegrebet på spidsen. Hvordan erkender vi som menneske og medarbejder, at intet nogensinde vil blive som tidligere – at plejer for alvor er død?

Populært sagt kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få mennesker til at møde og håndtere forandringer for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være.

Sammenhold og det forpligtende fællesskab

Renè Nielsens gennemslagskraft og store energi giver rum for refleksion og undren i hans nye foredrag om sammenhold og det forpligtende fællesskab. I et levende sprog og med rivende tempo leverer han en knivskarp analyse af temperaturen på samfundet, virksomheder, offentlige som private og os som mennesker i det hele.

I foredraget får I ny viden og konkrete værktøjer omkring det at være fællesskabende. I bliver præsenteret for forskellige mentale redskaber og Renes egne erfaringer på området i kombination med hans skarpe og interessante holdninger, som han har erfaret sig gennem sin karriere bl.a. gennem sin uddannelse, som mentaltræner for et dansk Superligafodboldhold og som konsulent for en række store og mellemstore danske og internationale virksomheder.

Foredraget – Sammenhold og det forpligtende fællesskab – sætter fokus på, hvordan fællesskabet bliver det nye sort – hvis altså det prioriteres og sættes på dagsordenen i Jeres organisation. Dette sker ved at træne det forpligtende fællesskab – dette gøres igennem nysgerrighed, begejstring og undren samt en organisation, der fokuserer på sammenholdet og ikke bare gruppens evne til at nå mål.

OLYMPISM – Den Store Fortælling

Glæd dig til en uforglemmelig historie om glæde, tårer, smerte, håndtering af kriser, det hårde slid, tackling af det som ingen forventede og om at samle på stjernestunder gennem hele livet.

Kom og lyt til Historien som bare giver og giver. Inspiration er noget vi giver til hinanden uden af forlange noget igen. Velkommen til et Olympisk foredrag, som du aldrig har hørt mage.

De fem Oplympiske ringe symboliserer i dette foredrag:

  •  At give tilbage (med alt)
  • At kæmpe (vedholdende)
  • At drømme (Go BIG og Go Home)
  • check
    At tage ansvar (Personligt)
  • check
    At være taknemmelig (for alt)

I det Olympiske Spisetelt hersker en ånd, hvor alle uanset religion, hudfarve, køn eller nationalitet kan være sammen, rumme hinanden og lytte til hinanden. Kultur mødes og relationer opstår – korte og lange relationer på tværs af idræt, land, kontinent og alt mulig andet.

Måske vi skulle bygge nogle flere af sådanne teltene hvor mottoet, ret beskedent er: ”Jeg håber og ønsker for dig, at din dag bliver den bedste i dit liv og du opnår de resultater du drømmer om, da det kan have livgivende indflydelse for dig og din familie.”

Kontakt mig

Har du spørgsmål til mig, så udfyld venligst kontaktformularen og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.